Holistisk Massageterapeut

Generelt

Der undervises udelukkende på små hold, der vil oftest kun være mellem 6 - 8 elever på uddannelsen.
Det giver mere tid til hver elev, samt større rummelighed og nærvær til den enkelte.
Alle kurser er fastsat til weekend'er, evt. forlænget med start om fredagen, hvor timetallet kræver det.
Overnatning kan ske på kursusstedet, på Bed & Breakfast i området eller hoteller i det nære område.

Uddannelsen er opbygget i moduler.
Grundmodulet på 75 timer kan tages separat.
Dette modul kan derefter bruges som adgang til den holistisk terapeutiske overbygning.
Det videregående modul er på 215 timers massageterapi samt valgfri tilvalg til de supplerende kurser.

Når du vælger at tage uddannelsen til Holistisk Massageterapeut, er det samtidig nødvendigt at læse anatomi, patologi og psykologi. Flere af disse uddannelser kan tages som e-learning. Det giver frihed til hjemmestudie, men kræver også disciplin. Fordelen ved at tage det på den nærmeste ZCD/FDZ-skole er, at det er nemt at få svar tilbage fra underviser og et godt elevbaseret samarbejde.

De faglige kvalifikationer kan senere bruges til momsfritagelse og RAB-godkendelse. Når timetallet på minimum 660 timer er på plads, er det muligt at søge om optagelse i vores Holistiske Netværksgruppe, hvor elever, der er uddannet på denne skole, har ret til at bruge vores fælles logo, Tranerne. Med fælles logo, en fælles hjemmeside og en fælles annoncering, vil aktuelle brugere lettere kunne genkende vores massageterapi.

Som massageterapeut med anden faglig uddannelse, er det muligt at følge de forskellige kursusmoduler.
Hvert modul giver efterfølgende diplom på tema og timetal. Dette åbner mulighed for at tage enkeltkurser som ájourførende kurser.
Opdateringskurser er et krav til den RAB-godkendte terapeut.

Med optimal terapi lærer eleven at forene det terapeutiske håndværk med holistisk forståelse.
Ved at vælge optimal terapiuddannelsen får du en dybere indsigt i krop og psyke. Du lærer at forholde dig til terapeutrollen og bliver derved i stand til at skelne imellem egne følelser og behov, samt afgrænsningens kunst.
Personlig udvikling og spirituel forståelse fremmer evnen til at udøve næstekærlighed og omsorg.
Når der er balance og harmoni i livet, bliver der overskud og erfaring til at hjælpe andre. Med indsigt i krop og psyke, og ved hjælp af spændende massageteknikker, kan den Holistiske Massageterapeut skabe lindring, afspænding og afbalancering i krop og psyke.

Massage-terapi
Massage-terapi

Hvad er Holisme

Ordet holisme kommer fra latin, holos, der betyder hel. Tilbage i 1970 bliver ordet meget benyttet til at forklare den helhed, mange i disse år begynder at bruge inden for sundhed og de mange nye terapiformer, der dukker frem.
Siden 1980 har jeg arbejdet sammen med mange spændende terapeuter, hvis filosofi var den holistiske tankegang.
Begrebet sundhed og sygdom kan forklares på flere måder. Sundhed er ikke bare fravær af sygdom, men et behov for balance på alle planer, fysisk, psykisk, mentalt, åndeligt og socialt. Sundhed er evnen til at bevæge sig væk fra en fastlåst og negativ holdning.
Holisme er evnen til at finde en homøostatisk balance i forhold til omgivelserne.

Som Holistisk Massageterapeut er du i stand til at sammensætte og udføre den relevante terapi. Du kan arbejde målrettet og individuelt med en bred faglig basisviden.
Den Holistiske massageterapeut vælger at videreudvikle og vedligeholde sine faglige kvaliteter igennem kurser og personlig udvikling. Det er mit store ønske at få lejlighed til at videregive mine mangeårige erfaringer. Der er så mange muligheder for at finde en god balance.

Uddannelsens struktur

Uddannelsen omfatter massageterapi i teori og praksis, kropsbevidsthed, anatomisk forståelse og afbalancering af den fysiske krop. Holistisk massageteknik lægger vægt på afbalancering, indføling og kontakt med problemer i muskler og bindevæv. Med blide og faste hænder modelleres muskler og bindevæv til en tilstand af optimal balance.

Vi går meget op i elevernes arbejdsstillinger. Din krop skal kunne holde til mange års fysisk aktivitet.

Der lægges vægt på en bred forståelse af det energetiske system i krop og psyke. Derfor undervises der også i emner som meridianernes vigtige energipunkter og musklernes relation til organsystemet.

Desuden inddrages ernæring i relation til syre-base balancen, bindevævets ernæringsbehov samt kroppens slitage og gigtsygdomme. Den Holistiske Massageterapeut har kendskab til de biologiske funktioner i kroppens anatomiske og energetiske behov. Der undervises i brugen af homøopati, urteterapi, vitamin- og mineralterapi i forbindelse med de forskellige temadage.

Kursisterne arbejder med hinanden som træningspartnere. På de terapeutiske moduler inddrages klienter med forskellige skader i bevægeapparatet, så der bliver bedre mulighed for at vise de optimale massageteknikker. Under uddannelsen skal eleverne beregne tid til hjemmetræning med 2-3 træningsklienter om ugen.
Inden den afsluttende eksamen afleveres en kort skriftlig rapport over minimum 50 journaler med forskellige klienttyper.

Udvikling af uddannelsen


Inger Lise Riis

 
Denne uddannelse til Holistisk Massageterapeut er udviklet af Inger Lise Riis.
Siden 1976 har hun arbejdet med bevægeapparatets fysiske og psykiske ubalancer.
Allerede i 1987 startede Inger Lise Riis en massage-uddannelse, nemlig den første uddannelse i Danmark med Holistisk Massageterapi på den daværende Sundhedsskole i Løgstør.

Uddannelsen til Holistisk Massageterapeut åbner mulighed for at benytte vores logo, Tranerne, som er et beskyttet varemærke. Det markerer, at din uddannelse er udviklet på en af de første massageskoler i Danmark, nemlig på den daværende Sundhedsskole i Løgstør, som jeg startede i 1987.
I Ranum startede i 1985 et kurcenter, Center for Intergeret Medicin. Her samarbejdede jeg med en gruppe læger, akupunktører, psykoterapeuter, psykologer, massageterapeuter, kostterapeuter og terapeuter fra det center, som i dag arbejder med Body-SDS terapi. De fleste fra denne stab af meget kompetente og fagligt velfunderede personer var med som undervisere på Sundhedsskolen.

Forbehold

Der tages forbehold for trykfejl og nødvendige ændringer.

© 2008-12 Optimal Terapi v/ Inger Lise Riis