Supplerende kurser

Kurserne kan bruges som anden Alternativ Terapi.
Kurserne er også egnet for zoneterapeuter, ergoterapeuter, healere, homøopater og terapeuter med interesse for disse emner. Der følger diplom og timetal med hvert kursusforløb.
Uddannelser og kurser kan kombineres og supplerer hinanden godt fagligt.

Irisanalyse

3-dages kursus i Irisanalyse med Frede Damgaard.
Irisanalyse anvendes som en metode til at stille diagnoser. Iris afspejler hele kroppen og er derved et vindue til vores organsystemer. Et kik på øjet kan fortælle om tilstande i huden, kredsløbet og de indre organer. Metoden kan bruges til at kortlægge ubalancer, sygdomsårsager, arvelige forhold og dårlige vaner.
Irisanalysen viser hvor problemerne findes, om det er den fysiske eller mentale tilstand der er i ubalance. Hvis der er spændinger, som blokerer for kredsløbet eller forhindrer affaldsstofferne i at komme ud via kroppens udskillelsesorganer, kan det aflæses i Iris. Metoden er også velegnet til at spore sig frem til hvilke næringsstoffer kroppen har brug for. Måske lyder det mærkeligt, men alt viser sig i øjet, fordi iris er som en printplade, der har forbindelse til nervesystemet, som igen har forbindelse til samtlige organer. Uanset hvad der sker i kroppen, kan det aflæses i øjet.
Iris-analysen er smertefri og ufarlig. Der benyttes et specielt mikroskop med et kamera. Billeder fra gang til gang viser udviklingen i behandlingens effekt på kroppen.

Timetal: 24 timer
Pris: kr. 2.500,-. I prisen er inkluderet et flot kompendiemateriale.
Underviser: Frede Damgaard
Dato: 19. + 20. + 21. oktober 2012
Sted: Lyngså

Drømmetydning, meditation, indre billeder og fantasirejser
Kursus i personlig udvikling

Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at fordybe sig i det, der sker i den indre bevidsthed.
Kurset giver mulighed for at arbejde med de indre udviklingsprocesser, du står midt i netop nu.
Kurset giver dig redskaber til at finde den røde tråd i din indre proces og dermed din personlige udvikling.

På kurset tages der afsæt i de drømme eller indre billeder, du har haft, eller i det der dukker op under meditative øvelser.
Alle mennesker drømmer, men nogle har svært ved at huske drømmene, eller ser dem som ren fantasi. Andre har det samme drømmetema, som gentager sig over mange år. Drømmene er er en stemme fra vores underbevidsthed. De kan hjælpe med til at forstå os selv og være med til at sætte en udviklingsproces i gang.
I vil lære at se drømmenes sprog som en indre guide og lære, hvad de kan bruges til. Vi arbejder med dine egne og gruppens drømme og lærer at åbne for drømmenes væsen.
Det indre arbejde vil også bestå af at male/tegne intuitive billeder. Denne proces er en spændende del af kontakten til dit ubevidste selv og en anden måde at få kontakt med din indre energi.
Undervejs arbejder vi med emnet overlevelsesstrategi, som er en vigtig del af vores liv og vores udvikling. Nogle af de strategier, vi har været nødt til at vælge undervejs i vores liv, kan være med til at fastholde os i uhensigtsmæssige mønstre. Disse vanemønstre kan forhindre personlig vækst og udvikling.
Har du brug for en pause i livet, lære at kikke indad og lytte til dig selv og din indre stemme, så er her et fint tilbud.
Der serveres let og spændende vegetarmad alle dage.
Der er mulighed for overnatning i enkle omgivelser, evt. medbragt telt.
Materialeudgifter til tegneterapi er med i prisen.
 
Max. 7 kursister, så hurtig tilmelding anbefales.

Timetal: 2 hele dage (weekendkursus) Pris: kr. 2.300,-
Underviser: Lilian Peters. Pædagog med lang erfaring i intuitiv tegneterapi, drømmetydning, tarot og personlig udvikling.
Dato: 7. + 8. juli 2012. Lørdag kl. 10.00 - 18.00 og søndag kl. 8.00 - 16.00.

Grundkursus i lymfedrænage

Se beskrivelse under Modul 12 i Holistisk Massageterapeut uddannnelsen.

3-dages kursus med udvidet lymfedrænage

Kurset er for terapeuter med grundlæggende kendskab til lymfedrænage. Se grundmodulet.
Tema: teori og praktiske øvelser i moderne lymfeterapi.
Hvad er det lymfesystemet kan? Hvorfor er kræft en misforstået sygdom?
Få en grundlæggende forståelse for kroppens egne selvhelbredende kræfter og følelsernes blokering for den frie cirkulation i lymfebanerne. Channette vil på dette kursus vise, hvordan hun selv arbejder med moderne lymfeterapi i klinikken.
Kurset starter med en repetition af de teknikker, vi lærte på grundkurset. Derefter fortsætter kurset med lymfeterapi af armen, skulder og hænder. På en effektfuld måde åbnes gennem-strømningen til lymfesystemet. Undervisningen er målrettet de dybere områder over sener, muskler og led. Der undervises også i øvelser til selvterapi, som er egnet til dine klienter i klinikken. Området over mave og det dybe åndedræt vil få speciel opmærksomhed som en del af det terapeutiske følelsesområde.

Timetal: 24 timer Pris: kr. 3.500,- heri er inkluderet kaffe, te, brød, frugt og let frokost alle dage.
Underviser: Channette Føli
Dato: 16. + 17. + 18. august 2012. Torsdag kl. 10 - 18, fredag kl. 9 - 18 og lørdag kl. 9 - 16.

Kostterapeutens ABC

Se beskrivelse på separat side ved at klikke her.

Qigong, meditation og mindfullnes.

Qigong er meditative bevægelser for krop og psyke.
Qigong øger energistrømmen i kroppens meridiansystemer.
Qigong styrker koncentrationsevnen og forbygger degenerative sygdomme.
Qigong styrker livsenergien, løsner dybe blokeringer og genopbygger energibalancen.

Vi lærer forskellige serier, åndedrætsøvelser og små opvarmningsøvelser.

Meditation og mindfullnes.
Indadvendt opmærksomhed og nærvær.
Træning i mindfullnes giver adgang til ubevidste ressourcer, øger din selvindsigt og styrker din tilstedeværelse i nuet.
Resultatet er større livsglæde.

Ved hjælp af øvelser ude i naturen og stilhed på alle planer, bevæger vi os ind i en dybere tilstand af ro og total opmærksomhed.
Samtale er ikke forbudt, men begrænses mest muligt under dagens øvelser.
Stilhed respekteres.
Der er kort fælles evaluering om morgenen og inden kurset slutter.
Vi tilbereder selv den lette vegetarkost sammen, mediterer over måltidet, dyrker Qigong inde og ude, mest ude og helst ved vandet. Der er 2 km til stranden.
Vejrguderne er medbestemmende for, om vi skal være inde eller ude.
Det er muligt at overnatte i enkle omgivelser eller i telt.
Der er mulighed for at vælge imellem 2 weekender.

KURSUS1: 2 dage: Fra lørdag 30 juni kl 10.00 til søndag 1 juli kl 17.00. Pris: kr. 1.900,-
KURSUS2: 3 dage: Fra tirsdag 3 juli kl. 10.00 til torsdag 5 juli kl. 16.00. Pris: kr. 2.500,-
Underviser: Inger Lise Riis

© 2008-12 Optimal Terapi v/ Inger Lise Riis